Heltborg Museum
..fortid og nutid..
Måske den skønneste udsigt over Limfjordslandskabet?
På Heltborg Museum kan du opleve skiftende kunstudstillinger med blandt andet museets store samling af Jens Søndergaard-malerier. Du finder også en udstilling om landbrugets redskaber i tiden før traktoren – og en mindestue for den lokale(fra Ydby) digter og sanger Hans Bakgaard.
Bag Heltborg Museum finder du en rekonstrueret jernaldergård, hvis dimensioner er hentet fra en arkæologisk udgravning i nærheden. Her kan du besøge jernalderen og opleve, hvordan livet så ud i Thy i århundrederne omkring Kristi Fødsel. Tre uger i skolernes sommerferie kan du opleve levendegørelse og børneaktiviteter – og det årlige jernaldermarked. Se mere i museets kalender.